Hvad er gødning?

Gødning er ’mad’ til jorden og planterne. Gødning er altså næringsstoffer til planter, som bevirker at planterne vokser og trives bedre. Alle haveplanter kræver næring. Det er ikke nok bare at plante dem i jorden og give dem noget vand, de skal have næring i form af kvælstof, fosfor og kalium.

Hvad er forskellen på organisk gødning og kunstgødning?

Organisk gødning, også kaldet ”dyregødning”, er naturlig gødning, som er fremstillet af planterester, halm og husdyrgødning, og nedbrydes af jordens bakterier. Organiske materialer, som dig og mig, er fuldt nedbrydelige.

Organisk gødning indeholder næring til mikroorganismer i jorden, og giver dermed en bedre omsætning i jorden og forbedrer jordstrukturen.

Nogle af næringsstofferne i organisk gødning skal først omdannes, før planterne kan optage dem, og det betyder, at processen hvor planten får næring er meget lang og stabil (da næringen optages, som planterne har brug for den).

Udvaskningsrisikoen for organisk gødning er således: Da næringsstofferne frigives over lang tid, kan der også frigives næringsstoffer efter plantevæksten er ophørt, hvormed der er en udvaskningsrisiko. Det kan man forebygge ved at bruge efterafgrøder, som fx grøngødningsplanter.

I modsætning til kunstgødning, kan det være svært at forudsige, hvor meget næring der er i gødningen. Hertil kan man lave en analyse.

Hestegødning. Det er organisk.
Hestegødning. Det er organisk.

Kunstgødning er kemisk fremstillet gødning, som planterne optager let og direkte. Derfor kan effekten hurtigt ses.

Udvaskningsrisikoen for kunstgødning er således: Da næringsstofferne i kunstgødning er uorganiske, er de også bevægelige, og kan udvaskes. Al gødning, som planterne ikke optager, vil derfor umiddelbart udvaskes, så vær ikke for rundhåndet, hvis du ønsker at bruge kunstgødning. Derfor kan man sige, at organisk gødning er mere økologisk, da der ikke udvaskes samme mængde overskudsgødning.

Man ved helt præcist, hvor meget næring der er i kunstgødningen.

Det kræver energi at fremstille kunstgødning, som derfor ikke er specielt miljøvenligt. Det er derimod billigt.

Kunstgødning vekselvirker i mindre grad med bakterier og mikroliv, da det ikke indeholder kulstof, som er en vigtig byggesten for mikroorganismerne. Endvidere betyder det manglende kulstof, at det ikke virker forbedrende på jordstrukturen.

Kunstgødning
Kunstgødning

Hvad kan man gøde?

Du kan gøde køkkenhaven, græsplænen, blomsterbedet, roserne, urterne (kun med velomsat gødning – de er sarte), krukke-planterne – du kan gøde nærmest det hele. Alle planter der ser lidt slappe ud, kan du give lidt gødning. Jorden kan også “gødes” eller rettere sagt: jordforbedres. Med organisk gødning, bla. hestepærer, kan man jordforbedre, da det aktiverer mikrolivet i jorden.
Ikke alle planter har brug for lige meget gødning – som hovedregel har planter, der vokser hurtigt, sætter mange skud, blade, blomster og bær, som regel brug for ekstra meget gødning. Du kan få en idé om det her: http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html

Er hestemøg god gødning?

Hestegødning er gødning, som du kan få hos GratisGødning, og det er en rigtig god gødning.

Hestegødning er organisk. Den har ikke en særlig høj koncentration af kvælstof og fosfor, så man skal ikke være for bekymret for at overgøde. Næringsstoffer som er bundet i organisk gødning, som hestegødning, skal først omdannes af jordens mikroorganismer, før planterne kan optage næringsstofferne. Det betyder, at processen hvor planten får næring til rådighed er lang og stabil.

Da hestegødning er organisk, og nedbrydes af jordens mikroorganismer, er den jordforbedrende. Hestemøget sætter gang i jordens mikroliv, forbedrer jordstrukturen og gør jorden bedre til at holde på vandet. Når man jordforbedrer, øges jordens frugtbarhed.

Hestegødning er en populær gødning, og kan bruges til mange formål: Gødning, jordforbedring, bunddække og vinterdække.

Om efteråret kan møget både graves ned, eller det kan blive liggende oven på jorden. Hvis det lægges ud om foråret inden såning og plantning, skal det helst graves ned eller som minimum blandes med jorden. Rene hestepærer kan nemlig svide planterne, hvis der kommer for meget direkte på planterne.

Man kan kompostere hestegødningen ved at ligge det på lager i nogle måneder inden udbringning. Herved omsættes det til næringsrig muld – det er godt hvis der anvendes store mængder, da de fleste planterødder er sarte overfor megen frisk dyregødning.

Mødding (dybstrøelse) bør man ikke bruge som gødning, da man skal være opmærksom på, at omsætning af halm binder noget kvælstof, og kvælstof er det vigtigste næringsstof. Udbringes det med uomsat halm, er kvælstoffet utilgængeligt for planten. Hvis der mangler kvælstof kan man evt. supplere med kunstgødning. Mødding (dybstrøelse) bør først komposteres, så plantematerialet er delvist nedbrudt – derefter er det en rigtig god gødning.
Generelt bør man ikke bruge frisk dyremøg som gødning, da planterne og deres rødder kan være sarte over for det – det bør omsættes en smule først. Frisk møg er dog godt som jordforbedring og vinterdække.

Mødding - hestepærer
Mødding og hestepærer

Hvad kan man bruge hestemøget til?

Man bruger hestemøget til mange ting: Gøde planterne, øge jordens frugtbarhed, skærme for ukrudt og beskytte jorden om vinteren. Her gennemgår vi alle de formål som hestemøg kan bruges til.

Som gødning til planterne

Anvendt som gødning skal møget helst graves ned eller som minimum blandes med jorden.

Hestegødning har ikke en særlig høj koncentration af kvælstof og fosfor, så man skal ikke være for bekymret for at overgøde. Tilmed skal en del af næringsstofferne i organisk gødning (som hestegødning) først omdannes af jordens mikroorganismer, før planterne kan optage det. Det betyder, at processen hvor planten får næring er meget lang og stabil (da næringen optages, som planterne har brug for den).

Da næringsstofferne frigives efterhånden som bakterierne nedbryder dem, kan noget også frigives efter planternes vækstsæson, hvilket betyder, at næringsstofferne kan sive ned i grundvandet. Udvaskningsrisikoen for friskt eller halvt omsat møg er dog lav, da der er en masse organisk materiale, der binder næringsstofferne – derfor udvaskes der ikke så meget. Men for helt omsat møg, vil alle næringsstoffer udvaskes, hvis ingen planter optager dem.
Man kan med fordel så en efterafgrøde i august, da det vil optage det næringsoverskud, der er i jorden i løbet af efteråret. Læs om efterafgrøder her: http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/groengoedning/396.html 

Hvor meget gødning skal man give? Det kommer an på, hvad man vil gøde. Det er svært at sige præcist, hvor meget næring, der er i hestemøg, da det varierer. Det er sådan med hestemøg, at der er en meget lille koncentration af næringsstoffer, så det er meget svært at overgøde, samtidig med at næringsstofferne optages over lang tid. Så tilsæt bare som du føler for – der er ikke noget rigtigt eller forkert. Ellers kan man i denne artikel se gødningsmængder for planter i haven: http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html  

Mødding (dybstrøelse) bør man ikke give planterne i frisk form, da halmen ”stjæler” noget kvælstof, og det kan betyde at planterne mistrives. Mødding (dybstrøelse) eller møg med meget halm har bedst af at komme igennem en kompostering først, hvis man vil bruge det som gødning til planterne, da kvælstoffet derfor gøres plantetilgængeligt. En del af kvælstoffet i organisk gødning er dog direkte tilgængeligt, hovedsageligt fra urin (urea).

Generelt bør man ikke bruge store mængder af frisk dyremøg som gødning, da planterne og deres rødder kan være sarte over for det – det bør omsættes en smule først. Frisk møg er bedst som jordforbedring og vinterdække.

Som jordforbedring

En god jord er fuld af liv og organisk materiale, og den er virker fugtig som en lind franskbrødsdej. Den ville elske en omgang kompost, hvor der er rigtig meget organisk materiale i. Jordforbedring opnås, når strukturen forbedres af et øget kulstofindhold ved at tilføre organisk materiale (som indeholder kulstof), og ved at tilføre jorden næringsstoffer. Kulstof øger jordens evne til at holde på vand, samtidig med at den fremmer jordens mikroliv, da de lever af at nedbryde organisk materiale. Hestegødning indeholder både kulstof og næringsstoffer, og er derfor god som jordforbedring.
Der er dog meget andet, du kan gøre for din jord, som du kan læse mere om her: http://deljorden.dk/artikler/jord_og_forurening/hvordan_er_jorden_og_kan_jeg_goere_den_bedre.html

Så længe jordtemperaturen er over 5 grader kan du jordforbedre, da det er her, jordbakterierne arbejder – dvs. cirka fra marts til november.
Når man jordforbedrer om efteråret med hestemøg, er det vigtigt, at gødningen ikke er helt omsat, da næringsstofferne ellers vil udvaskes. Man skal bruge frisk eller halvt omsat møg, dvs. gødning med et højt indhold af halm (kulstof). Kvælstof bindes i mikroorganismer når de omsætter kulstofholdigt materiale, hvorved de ikke udvaskes så meget henover vinteren.

Modsat er det hos helt omsat gødning (og kunstgødning). Her er næringsstofferne uorganiske og mobile, hvorfor næringsstofferne blot vil blive udvasket og ende i grundvandet.
Når kvælstof er på uorganisk form, og bakterierne har omdannet det til nitrat, er det mobilt, og kan udvaskes, når planterne ikke optager det og vandbevægelsen i jorden er nedadgående.

Altså: Friskt/halvt omsat gødning som jordforbedring. Helt/halvt omsat gødning til planterne.
Halmrigt møg eller kompost har også en lav udvaskningsrisiko, da der er meget organisk materiale, der binder næringsstofferne. Det kan også bruges som jordforbedring om efteråret.
Kunstgødning bør gives om foråret, hvor der er planter til at optage næringen.

At kompostere med

Du kan kompostere dine hestepærer og specielt din mødding (hestepærer blandet med halm). Det er den mest skånsomme gødning. Du kan kompostere hele året rundt.  Du kan læse om kompostering her: https://www.bolius.dk/kompost-16576/

Som bunddække

Man kan bruge møget som bunddække, så der skærmer for ukrudt, men der kommer også lidt, hvis der er hele korn i møget – så har man korn i haven, ikke det bedste. Du kan høre hesteholdene ad, om hvad de spiser, og hvad der er i møget. Omsættes møget, er der dog ikke denne risiko.

Som vinterdække

Om vinteren kan man ikke jordforbedre, når jordtemperaturen er under 5 grader – så arbejder jordbakterierne ikke. Man kan dog bruge hestepærer som vinterdække. Altså, at man dækker jorden med hestepærer – som et slags beskyttende lag. Hestepærer er et rigtig godt vinterdække. Det er vigtigt at vinterdække jorden, så jorden beskyttes mod vinterens kulde, blæst og regn. Næringsstofferne i hestemøget udvaskes ikke, da de er bundet i møgets organiske forbindelser – så det er vigtigt at bruge frisk møg eller planteholdigt møg (som halm), da det organiske materiale binder næringsstofferne.

Vinterdække
Vinterdække

 

Hvor ofte og hvornår kan man bruge møget?

Som gødning til planterne

Man kan gøde ens planter hele sommerhalvåret fra april til august. Man skal bare mærke efter, om jorden og planterne ser lidt sløve og slappe ud – så er det til tid gødning. Det kræver et trænet øje, men en indikator kan være, hvis bladene ser lidt for gullige og matte ud eller lyse i kuløren.
Det er specielt vigtigt at gøde om foråret (efter april) og slut juli, hvor planterne vokser og er i vækst.

Jordforbedring

Det er vigtigt at jordforbedre om foråret, da vækstsæsonen går i gang, og fordi jorden har brug for noget næring efter vinteren, hvor nedbør og fugtighed har reduceret jordens indhold af næringsstoffer og måske gjort jorden dårligere.

Det er derfor også vigtigt at jordforbedre, når høsttiden er slut, og jorden kommer til at ligge udyrket i vintersæsonen – dvs. om efteråret senest november (hvor jordtemperaturen kommer under de 5 grader). Herved gives jorden en god tilsætning af næringsstoffer, der jordforbedrer og optimerer til næste vækstsæson. Vinterens nedbør og fugtighed reducerer nemlig jordens indhold af næringsstoffer!

Så længe jordtemperaturen er over 5 grader kan du jordforbedre, da det er her, jordbakterierne arbejder – dvs. cirka fra marts til midt november.

Det er vigtigt ikke at bruge helt omsat gødning (eller kunstgødning!) om efteråret, da næringsstofferne er mobile, og kan udvaskes, hvor der ingen planter er til at optage det.

vinterdække

Om vinteren kan man ikke gøde planterne, men man kan bruge hestepærer som vinterdække. Altså, at man dækker jorden med hestepærer – som et slags beskyttende lag. Friske hestepærer/mødding er et rigtig godt vinterdække. Så længe at jordtemperaturen er under 5 grader, er det vigtigt at beskytte jorden – dvs. fra november til marts.

Det er vigtigt at vinterdække jorden, så jorden beskyttes mod vinterens kulde, blæst og regn.

Kompost

Du kan kompostere hele året rundt. Kompost er fantastisk til at jordforbedre, og skånsom for planterne som gødning. Det kan være en rigtig god idé at kompostere ens dyregødning – specielt mødding. Omsat gødning er allerbedst til planterne. Omsat gødning kan være farligt at jordforbedre med om efteråret, da næringsstofferne er mobile, og der ingen planter er til at optage dem. Læs mere om det her: https://www.bolius.dk/kompost-16576/kompostere

Her er en lille grafik, der viser, hvornår du bør gøde, jordforbedre og lave vinterdække:Hvornår man kan bruge hestemøg

Hvornår man kan jordforbedre og gøde, afhænger meget af jordtemperaturen, som det er blevet gjort klart. Du kan se jordtemperaturen her: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/vejret/sider/pl_jordtemperatur.aspx 

Hvorfor GratisGødning?

GratisGødning er gratis organisk gødning til dig. Organisk gødning er rigtig godt, da der er en lav udvaskningsrisiko, det er naturligt, og det jordforbedrer (og man kan også kompostere med det).
Mange vælger ikke organisk gødning, da det er dyrt, men nu kan du få det helt gratis! Det er miljøvenligt og bæredygtigt. Skaf en aftale i dag!
GratisGødning - logo

 


Kilder:
 Planteriget, Bolius, Haveselskabet, HaveABC, Plantetorvet, Berlingske Bolig, Prydhaven og Søren Ryge.